Business i Odsherred: Byggeri, budget og nye udviklingsspor

September 2026 var præget af en tættere dialog mellem Odsherred Kommune og det lokale erhvervsliv, samtidig med at kommunen arbejdede videre med budgettet for 2027 og flere større udviklingsprojekter. De offentliggjorte erhvervsnyheder viste både konkrete initiativer for virksomheder, erfaringer fra lokale håndværkere og opmærksomhed på de administrative vilkår for byggeri og ejendomsudvikling.

Kort overblik

Odsherred Kommune offentliggjorde den 7. september flere erhvervsrelaterede historier om samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne. Et centralt tema var et rådgiverforum, der skulle styrke samarbejdet om erhvervsbyggeri og gøre forløbene mere smidige, når virksomheder ønskede at opføre eller udvikle ejendomme i kommunen.

Samme dag satte kommunen fokus på en lokal tømrermesters vurdering af, at dialogen mellem kommunen og erhvervslivet var blevet bedre. Artiklen indeholdt samtidig kritik af lange ventetider på byggetilladelser. Dermed stod et dobbeltsidet billede klart: Kontakten mellem parterne var blevet styrket, men sagsbehandlingstiden havde fortsat betydning for virksomheder, der ville investere eller udvide.

September omfattede også den politiske behandling af budgettet for 2027. Ifølge kommunens budgetmateriale var der planlagt førstebehandling i Byrådet den 8. september, budgetforhandlingsmøder den 22. september og andenbehandling den 29. september. Budgetprocessen var dermed en væsentlig ramme for kommunens prioriteringer af service, drift og udvikling i de kommende år.

Rådgiverforum satte fokus på erhvervsbyggeri

Rådgiverforum blev præsenteret som et initiativ, der skulle styrke samarbejdet om erhvervsbyggeri i Odsherred Kommune. Formålet var at skabe bedre og mere smidige forløb, når virksomheder skulle bygge nyt eller udvikle eksisterende ejendomme. For virksomhederne var emnet centralt, fordi byggeprojekter typisk krævede afklaring med både rådgivere og kommunale myndigheder, før arbejdet kunne gå videre.

Initiativet havde en praktisk lokal betydning. Når virksomheder ville ændre eller udvide deres fysiske rammer, havde de behov for tydelig dialog om planforhold, byggesager og myndighedskrav. Et forum med fokus på samarbejdet kunne derfor samle erfaringer fra rådgivere og kommunen og gøre det lettere at identificere problemer tidligere i processen.

Kommunens erhvervsnyheder koblede rådgiverforum sammen med spørgsmålet om, hvordan virksomheder skulle opleve deres kontakt med kommunen. Det handlede ikke kun om selve byggetilladelsen, men også om at skabe forudsigelighed for virksomheder, der skulle planlægge investeringer, finansiering, håndværkeropgaver og tidsplaner.

Den lokale relevans var særlig tydelig, fordi Odsherred Kommune samtidig beskrev en fortsat udfordring med lange ventetider på byggetilladelser. Et forbedret samarbejde kunne styrke dialogen, men ændrede ikke i sig selv de konkrete sagsbehandlingstider. For erhvervslivet var begge forhold derfor vigtige: bedre kontakt og en hurtigere, mere forudsigelig myndighedsbehandling.

Virksomheder pegede på både fremskridt og flaskehalse

Historien om den lokale tømrermester gav et virksomhedsbaseret billede af udviklingen i relationen mellem Odsherred Kommune og erhvervslivet. Tømrermesteren vurderede, at parterne var begyndt at arbejde mere sammen. Det var en konkret tilbagemelding fra en virksomhed, der havde mange års erfaring med kommunens praksis og derfor kunne sammenligne den aktuelle dialog med tidligere perioder.

Samtidig blev ventetider på byggetilladelser fremhævet som en klods om benet. For en håndværksvirksomhed kunne forsinkelser påvirke både planlægning, bemanding og rækkefølgen af opgaver. Når en byggesag trak ud, kunne det også få betydning for bygherrens beslutning om at sætte et projekt i gang og dermed for lokale arbejdsopgaver hos håndværkere og rådgivere.

Oplysningerne viste, at erhvervsvenlighed havde flere dimensioner. En god dialog kunne gøre det lettere at afklare spørgsmål, men virksomhederne havde også brug for, at sager blev behandlet inden for en tidsramme, der passede til deres investeringer. Kommunens arbejde med rådgiverforum adresserede derfor en del af udfordringen, mens byggetilladelsernes behandlingstid fortsat var et selvstændigt erhvervspolitisk tema.

For Odsherred Kommune var erfaringerne relevante på tværs af brancher. Byggerelaterede sager berørte ikke kun tømrere, men også ejendomsejere, entreprenører, arkitekter, ingeniører og virksomheder, der ønskede at etablere eller udvide produktion, lager, værksteder eller andre faciliteter.

Lokale virksomheder blev fremhævet som udviklingsaktører

Kommunens erhvervsnyheder omtalte også en lokal virksomhed, der var gået fra kunstnerisk passion til forretning. Historien handlede om arbejdet med at udvikle en virksomhed, hvor den samme person stod for det kreative arbejde, markedsføringen og salget. Den beskrev dermed en type lokal erhvervsudvikling, hvor vækst ikke nødvendigvis begyndte med en stor organisation, men med specialiserede produkter og en gradvis opbygning af kundekreds og salg.

Den lokale betydning lå i koblingen mellem kreativ virksomhed og erhvervsmæssig drift. Forretningen skulle ikke alene producere et kunstnerisk produkt, men også håndtere synlighed, salgskanaler og den praktiske administration, der fulgte med at drive virksomhed. Det gav et konkret eksempel på, hvordan selvstændige i Odsherred Kommune kunne kombinere produktion og markedsføring i én virksomhed.

Historien supplerede fokus på byggeri og myndighedsbehandling med et andet perspektiv på erhvervslivet. Udvikling kunne også handle om at gøre en specialiseret aktivitet økonomisk bæredygtig, finde kunder og skabe en tydelig position på markedet. For kommunen og erhvervsfremmeaktører var sådanne virksomheder relevante, fordi de havde behov for andre former for sparring end virksomheder med større bygge- eller anlægsprojekter.

Kommunens erhvervssider beskrev generelt erhvervsteamet som en kontakt for virksomheder, der havde brug for dialog blandt andet om byggeri eller rekruttering. I september blev denne rolle synlig gennem historier, der både handlede om myndighedskontakt, lokale virksomheders erfaringer og udviklingen af en mindre, specialiseret forretning.

Budget 2027 satte rammerne for kommunens prioriteringer

Budgetprocessen for 2027 fyldte i september. Kommunens offentliggjorte budgetmateriale angav, at Byrådet skulle førstebehandle budgettet den 8. september. Der var derefter planlagt budgetforhandlingsmøder den 22. september, mens andenbehandlingen var fastsat til den 29. september.

Budgetforløbet havde betydning for erhvervslivet, fordi kommunens økonomiske prioriteringer påvirkede rammerne for blandt andet myndighedsopgaver, arbejdsmarked, service og udviklingsprojekter. For virksomhederne var det især relevant, hvordan kommunen kunne opretholde en effektiv administration og samtidig finansiere de opgaver, der understøttede bosætning, mobilitet og lokale arbejdspladser.

Kommunens budgetmateriale oplyste desuden, at Odsherred Kommune modtog 19,356 millioner kroner i midtvejsregulering i 2026. Beløbet indgik i kommunens samlede budgetmæssige situation og var derfor en del af den kontekst, som politikerne arbejdede med i forbindelse med budgetlægningen.

Budgetbehandlingen var ikke i sig selv en erhvervsbegivenhed, men den satte de offentlige rammer for den lokale udvikling. Når Byrådet prioriterede midler til myndighedsbehandling, planlægning eller andre kommunale funktioner, havde det direkte eller indirekte betydning for virksomhedernes muligheder for at få afklaret projekter og drive virksomhed i kommunen.

Udviklingsprojekter fortsatte som langsigtede erhvervsrammer

Odsherred Kommune beskrev i september flere større udviklingsprojekter, der var på vej i kommunen. Blandt dem var Nordicland ved Højby, hvor Byrådet havde vedtaget en ny ramme-lokalplan. Projektet var beskrevet som Odsherreds største ferie- og oplevelsescenter og omfattede omkring 500 feriehytter i et skovlignende landskab.

Et ferie- og oplevelsescenter i den størrelse ville have betydning for lokale leverandører, servicevirksomheder og arbejdspladser i turismeerhvervet, fordi projektet omfattede både overnatning og oplevelser. Den konkrete realisering af projektet var imidlertid knyttet til den videre planlægning og gennemførelse, og projektbeskrivelsen dokumenterede derfor først og fremmest den planmæssige ramme.

Kommunen oplyste også, at en bygherre ønskede at omdanne Skamlebæk Radiostation til Skamlebæk Badehotel, og at der var en lokalplanproces i gang. Et sådant projekt berørte både anvendelsen af et eksisterende sted og mulighederne for at udvikle overnatning og turisme på Sjællands Odde. For lokale virksomheder kunne det skabe efterspørgsel efter rådgivning, håndværk, drift og service, hvis projektet blev realiseret.

Ved Havnebyen på Sjællands Odde var der beskrevet et projekt med ferieboliger og fællesfaciliteter på området ved det tidligere røgeri. Projektet omfattede også renovering, nedrivning af enkelte bygninger samt bedre adgang til stranden via nye trapper og stier. Den samlede plan koblede dermed ejendomsudvikling med adgangsforhold og rekreative funktioner, hvilket var relevant for både turisme og lokal områdefornyelse.

Politiske erhvervstemaer og næste skridt

Erhvervsudvalget havde et planlagt møde den 8. september 2026 ifølge Odsherred Kommunes politiske mødekalender. Udvalgets arbejde indgik i kommunens løbende behandling af erhvervspolitiske spørgsmål og gav en formel ramme for drøftelser om vilkårene for virksomheder i kommunen.

Den politiske kalender viste, at erhvervsområdet blev behandlet løbende gennem året, men septembermødet faldt sammen med en måned, hvor kommunen samtidig satte fokus på byggeri, virksomhedernes kontakt til administrationen og budgettet for det kommende år. Det gjorde måneden relevant som et samlet tidspunkt for både konkrete virksomhedsoplevelser og overordnede kommunale prioriteringer.

Ved udgangen af september var der desuden offentliggjort oplysninger om, at Byrådet i oktober skulle tage stilling til, om planarbejdet for et muligt datacenterprojekt skulle sættes i gang. Oplysningen angav ikke, at projektet var besluttet eller realiseret, men den viste, at større potentielle erhvervs- og infrastrukturanvendelser var på den politiske dagsorden.

For Odsherred Kommune ville en eventuel opstart af planarbejde være et tidligt myndighedsskridt, ikke en endelig godkendelse. Den videre behandling ville derfor være afgørende for at afklare projektets omfang, placering, planmæssige forudsætninger og betydning for omgivelserne. September sluttede dermed med flere erhvervsspørgsmål, der fortsatte ind i efteråret: byggetilladelser, udviklingsprojekter, budgetprioriteringer og mulig ny erhvervsinfrastruktur.

Kilder

Lignende indlæg